Hvem er vi
Hyldeblomsten er et tilbud for børn i alderen 0-6 år, med kommunes gruppeordning og særligt dagtilbud. Gruppeordningen arbejder under dagtilbudsloven (CDS) og det særlige dagtilbud (SOH) arbejder under Barnets Lov.
I samme hus er der en gruppe børn fra børnehuset Mælkevejen i Veksø. Vi samarbejder i hverdagen, da alle vores børn har værdi i et fællesskab.
Gruppeordningen er for børn, der ikke i tilstrækkelig grad, trives i et alment tilbud. Det kan der være forskellige årsager til, fx neurologiske, sociale, kommunikative mm. Grupperne kaldes Blå og Gul gruppe.
Det særlige dagtilbud er for børn med mere vidtgående fysiske og psykiske handicaps. Gruppen kaldes Rød gruppe.
Hyldeblomsten har desuden et indsatsteam som samarbejder med de almene børnehuse.